mandag den 22. december 2008

Zuper Zinnia


I torsdags afsluttede jeg min uddannelse som Teknisk designer. Jeg skulle forsvare den rapport jeg havde skrevet og de tegninger jeg havde tegnet. Det gik godt og jeg kom ud med et 10-tal til den afsluttende eksamen. Fredag fik vi udleveret eksamensbeviser, så nu har jeg fået papir på uddannelse nr.2.
Lørdag blev de sidste julegaver købt og julekortene skrevet og sendt afsted.

Og så blev det endelig søndag med julestævne i Ølstykke. Vi var der da det startede og man må sige at det var i god tid før vores løb... Zinnia's første løb var AG3. Jeg har trænet en del "bliv", og det gav sandelig pote. Zinnia blev roligt stående i starten indtil mit "ok". Hun havde et flot stop på vippen, som vi også har haft en del problemer med. Balancen gik også super, med et flot markeret stop på feltet. Men så løb Zinnia desværre i det forkerte tunnelhul og blev disket. På hjemvejen fik hun ikke feltet på A'et.
Næste løb var AGÅ, hvor Zinnia igen ventede pænt i starten til hun fik lov at løbe. Vippen var igen flot, men ikke så markeret som første løb. A'et var super flot og en flot selvstændig slalomindgang. Lige da jeg skal til at sende Zinnia op på balancen er jeg ved at løbe ind i et spring og er ved at få overballance, Zinnia stoppe op, men jeg får sendt hende frem over bommen og hun får et flot markeret felt og kommer fejlfri i mål og vinder klassen :-)
Så var der efterhånden gået en del timer før vi skulle løbe SP3. Zinnia blev igen i starten og vi havde et super løb hele banen rundt, med bitte små buer, det føltes så godt og roligt. Jeg satsede og sendte Zinnia selvstændigt i en svær slalomindgang, som jeg har trænet med hende her på det sidste, det lykkedes og vi kom fejlfrit i mål og vandt også denne klasse og dermed vores 2. spring cert. Preben og Kayne løb også denne klasse, men Kayne var helt skør fra starten af og løb uden om flere spring. De blev disket ret tidligt på banen. Kayne er altså noget skør indimellem.
SPÅ var blevet flyttet til sidst på dagen, så vi skulle vente nogle timer. Preben og Dusty løb SP2 senior. Dusty fik desværre fejl indgang i slalom, fordi han løb mod en tunnel og drejede i sidste øjeblik. Derefter fik han en nedrivning, ellers havde han et fint løb, hvor handlingen fungerede godt. Klokken blev vist 20 før vi fik løbet SPÅ. Zinnia havde et super hurtigt løb, men jeg turde ikke satse på en halvsvær slalom indgang og fik i stedet overhandlet hende, så hun gik forkert i slalom. Øv hvor ærgerligt, for det var et super løb, hvor jeg pressede hende meget hele vejen.
Preben og Kayne kom på banen og fyrede et rigtig godt løb af Kayne piskede afsted og tog den svære slalom indgang og Preben skiftede bagom, noget som Kayne ofte vil reagere på ved at hoppe ud af slalom, men de kom fejlfrit igennem og blev vist nok nr.4.
Preben droppede at løbe den åbne klasse med Dusty, for vi havde pakket det hele, så vi var klar til at køre hjem. Klokken var 21 før vi forlod Ølstykke hallen. Et langt, men super hyggeligt julestævne.

tirsdag den 16. december 2008

En travl tid

Mine tre tøser og Jeg

Vi har begge haft forrygende travlt den seneste tid, så det er ikke meget aktivering hundene har fået. Preben har haft meget at se til på arbejdet og jeg har skrevet eksamens projekt, som blev afleveret i fredags.

I weekenden d. 6.-7. december stod den på juletur med min familie. Preben blev hjemme og arbejdede, så jeg tog alene afsted med alle hundene. Jeg skulle bo i hus med mine forældre og Zandy. Nøj hvor blev Zandy glad for at se hundene - mig viste hun ikke den store overvældende glæde :-( . Efter at have hilst på hundene, skulle hun lige markere overfor dem alle, at det altså var hendes "Far" og at de ikke måtte stjæle klap og kæl fra ham. Ja, Zandy er faldet rigtig til hos mor og far.

Far og jeg gik en god eftermiddagstur med hundene inden det blev mørkt. Næste morgen stod jeg tidligt op og gik tur med hundene to ad gangen. Første tur gik mod stranden kl. 7, der var det stadig mørkt. Dejligt at gå så tidligt om morgenen for så mødte man ingen fremmede hunde. Det var et populært luftested, så der var mange løse hunde i dagtimerne. I løbet af to timer var alle hundene luftet og så var folk i lejren også ved at have fået øjne og var klar til morgenmaden.

I ugen efter trænede vi agility på Hasselgård både onsdag og fredag. Det er skønt at man kan træne indendørs, når nu det er mørkt om aftenen. Onsdag var det kun Zinnia og Godis der var med og så trænede vi sammen med Christine,med Berta og Breezy, samt Ellen med Yatzi. Fredag havde vi alle fem hunde med og de fik alle løbet lidt krudt af sig. Ann-Jeanita og andreas var der også og trænede med Hailey og Crazy. Angel løb fint og løb bla. slalom indendørs for første gang. Hun havde 6 buer på som hjælp. Godis er blevet rigtig sej til slalom, han har ingen buer på mere og han søger slalom og speeder op når han løber hen imod den. Zinnia var meget tændt. Jeg trænede A'et med hende og noget fremadsendelse.

I weekenden var det ren afslapning herhjemme. Søndag var hundene i haven og lege rigtig længe, de spænede rundt - op og ned ad skrænten og rundt om alle træerne, op og ned gik den vilde jagt. Bagefter var de godt brugte.

Jeg er begyndt at træne"bliv" med Zinnia, intensivt. For nu gider vi ikke de der tyvstarter mere... Jeg har flyttet slalomen ned foran bryggerset, så der er lys om aftene, så kan jeg også få trænet lidt indgange.

I går blev Angel steriliseret. Hun er kommet sig noget hurtigere efter operationen end Zinnia gjorde. Hun var allerede helt ovenpå i morges. Alligevel var hun dog med på arbejdet i dag, så jeg kunne holde øje med hende.

Jeg har købt noget D.A.P spray, som jeg skal prøve at bruge til Angel på søndag når der er stævne. Jeg håber at det har en beroligende virkning på hende.

tirsdag den 25. november 2008

Zandy er rejst på ferie


Lørdag rejste Zandy på ferie. Hun er flyttet midlertidigt ind hos mine forældre i Svogerslev. Mine forældre vil meget gerne have en hvalp til foråret, og så tænkte jeg at Zandy kunne komme på forkælelses ferie hos dem indtil de kan få en ny hund. Zandy har altid haft et meget nært forhold til især min far, da han netop var gået på pension dengang jeg fik Zandy, og derfor var det ham der passede Zandy i dagtimerne.

Zandy var da også jublende lykkelig, da hun hørte fars og mors stemmer lørdag aften, da vi var til fødselsdag hos Merete.


Søndag var jeg til Rally træning med hundene. Træningspladsen kunne ikke være tættere på, det var nemlig på Niløse skole, hvor Connie holdt rally intro dag for nogle få hundeførere. Det var rigtig hyggeligt. Jeg havde alle 5 hunde med og alle undtagen Kayne nåede igennem de forskellige rally baner. Dusty var helt vild med det. Angel udførte øvelserne fint, med en masse hjælp, men jeg synes hun gjorde det godt. Kayne fik så en løbetur alene rundt på området til sidst, samt lidt fri ved fod træning. Og hold op hvor var de trætte da de kom hjem.


Det er nu lidt underligt "kun" at have 5 hunde i huset nu. Vi kan godt mærke at der mangler nogen. Zandy er jo kun på ferie, og hende ser vi igen allerede i starten af december. Og så kommer hun til at være sammen med hundene flere gange i løbet af de næste to måneders tid.

Så må vi håbe at vi kan finde en god hund til mine forældre til foråret.

torsdag den 20. november 2008

Endnu en stjerne er slukket.

Shellove Zille Rosinante, mine forældres Sheltie, som også var halvsøster til både Zita og Zandy, måtte desværre aflives i går.

Zille havde for snart 2½ år siden fået konstateret nedsat nyrefunktion, men klarede sig fint på diæt foder i længere tid end man havde forventet. Det sidste halve år har hun dog skrantet noget, hun fik fjernet livmoderen for ca. 2 måneder siden, fordi det tydede på at hun havde livmoderbetændelse. Hun havde meget svært ved at komme sig efter operationen og var meget træt. For kort tid siden fik hun konstateret samme sygdom som Zita (Hypothyreodisme). Efter at være kommet i behandling livede hun op og fik også appetit igen, men hendes nyrer kunne åbenbart ikke klare den øgede indtagelse af mad og hun blev mere og mere dårlig. Så mine forældre besluttede i samråd med dyrlægen at det var tid til at give Zille fred.

Zille blev 8½ år gammel.
En flot regnbue fotograferet i weekenden.
Zille er nu rejst over regnbuebroen til sin storesøster Zita.

Endnu et agility kursus.

I sidste weekend var Preben og Godis på agility kursus med Tina Mette igen. Kurset blev holdt hos Kate og Knud i Regstrup. Christine skulle også deltage med Breezy, så de kom ned til os om lørdagen og så var vi i biffen og se "Blå mænd". Preben og Christine havde jo væddet biografbilletter til klubkonkurrencen i sidste weekend. Efter filmen var vi på en på restaurant og spise Sushi :-)
Søndag morgen tog Preben og Christine så afsted på kursus og jeg kørte derud ved frokost tid. Jeg havde taget alle hundene med, så de kunne få en gåtur i Kate og Knuds herlige nye skov. Vi gik en dejlig tur med 12 Sheltier løbende rundt om benene på os. De hyggede sig rigtig.
Da de andre gik i gang med træningen igen gik jeg en ekstra runde med hundene, så de kunne blive rigtig trætte.
Det var endnu et godt kursus med Tina og Godis klarede træningen fint.

Søndag formiddag fik jeg luftet kameraet lidt og fik taget nye billeder af mine tre tøser.

søndag den 9. november 2008

Zandy 10 år


Så blev det Zandy's tur til at holde fødselsdag. Det er slet ikke til at fatte at lille Zandy allerede fylder 10 år. Det er som om Zandy aldrig er blevet voksen. Selvom hun er den ældste i flokken er det heller ikke hende der er flokfører, men hun er til gengæld legetante. Zandy er en evig glad hund, der nyder at få noget at lave, men hun kan oftest ikke takle arbejdet fordi hun stresser.

Indendøre er hun meget rolig og der mærker man ikke meget til hende.

Tillykke til alderspræsidenten i flokken.

onsdag den 5. november 2008

Zinnia's første AG cert.

Så er det en uge siden at vi mistede Zita. Flokken fungerer uden problemer, der har slet ikke været noget at mærke på nogen af hundene.

I søndags var vi til årets sidste agility konkurrence, det foregik indendørs i Vallensbæk. Da vi så programmet, blev vi noget overraskede, der var tilmeldt så mange svenskere at det nærmest var en dansk-svensk landskamp ;-) I klasse 3 mellem var 16 ud af 33 hunde svenske...

Christine og Berta boede hos os fra lørdag til søndag, da hun også skulle med til stævnet.
Vi startede med AG3, som var en bane hvor forhindringerne stod meget tæt og der var en del fælder og nogle steder hvor man blev låst af andre forhindringer. Preben og Kayne lagde ud med et pænt løb, men lige før tredie sidste forhindring ville Preben tage imod, men fik i stedet sendt Kayne over et forkert spring. Zinnia og jeg har store problemer med tyvstart, det må jeg se at få trænet når stævnesæsonen starter igen. Denne gang tyvstartede hun også og kom på banen, som skudt ud af en kanon. Vi kom fejlfrit igennem banenog havde et fint markeret stop på balancen og kom i mål på foreløbigt bedste tid. Da klassen var forbi havde vi stadig den bedste tid og vandt dermed klassen, samt vores første AG certifikat :-)


Den næste AG3 bane så noget nemmere ud, men havde en fælde, som rigitg mange faldt i. På vej fra vippen mod slalom stod der et hjul, som en hel del af hundene trak mod, dette gjaldt også for Zinnia. Så vi fik en vægring på slalom og brugte en del tid på at diskutere hvilken en forhindring vi skulle tage...
Preben og Kayne's løb gik ikke særligt godt. Kayne tog flere forkerte forhindringer.


Så var der et par timers pause indtil vi skulle løbe SP3. Christine fik lov til at løbe med Kayne. Kayne løb stærkt, men fik desværre to vægringer på slalom og blev til sidst disket. Kayne var bestemt ikke særlig samarbejdsvillig denne weekend.
Zinnia løb pænt, men havde stadig problemer med tyvstart og så løb hun i det forkerte tunnelhul i slutningen af banen :-(
Så var der kun et enkelt løb tilbage og det var endnu en SP3. Preben fik lov til at løbe med Berta... Da folk opdagede hvem det var der skulle løbe og med hvilken hund, så kom der gang i den på tilskuerrækkerne. Preben og Bitus blev heppet og hujet hele banen rundt og kom i mål fejlfrit.

Så var det Kayne's tur og igen var det Christine der løb med ham. De løb fint, men Kayne vælger at løbe i det forkerte tunnelhul, på trods af at han har drejet af mod det rigtige.
Zinnia har igen et løb med god hastighed, men igen tyvstart :-( ved 4. sidste fohindring får jeg ikke orienteret mig ordentligt og prøver at løbe i forvejen, jeg havner lige foran flyvet, som Zinnia derfor løber ved siden af - øv øv øv.


Så var det kun Dusty der manglede sine 2 SP2 senior løb. Det første fik Preben placeret sig forkert og Dusty tog en forkert forhindring og blev disket, det næste løb var de fejlfrie og vandt klassen. Dusty vandt en fin hundekurv :-) En herlig præmie.

Jeg havde aftalt med Marie Hansson, som er hundepsykolog at hun skulle kigge på Angel og vi skulle snakke lidt om hvordan man kunne hjælpe Angel med hendes angst problem.
Marie fik set Angel fra sin værste side, da hun var meget bange for stævnesituationen indendøre og alle de mange lyde.
Vi talte om de ting, som vi allerede havde gjort med Angel og hvilke planer der var. Planen er at Angel skal steriliseres, det er mest praktisk, når hun ikke skal bruges i avl og vi har hanhunde i hjemmet. Samtidig kan det måske også hjælpe på hendes angst. Samtidig med sterilisationen skal hun så også tjekkes igennem af en kiropraktor. Det er jo så smart at det er vores almindelige dyrlæge, som også er kiropraktor. Angel kan muligvis være lettere at tjekke ordentligt igennem kiropraktisk når hun er bedøvet, da hun så slapper af i alle musklerne.
Hendes stress kan godt skyldes en skade eller knogler der ikke sidder rigtig i skelettet.
Derudover anbefalede Marie at vi fik trænet med lyd CD, så Angel blev vandt til lyde som fyrværkeri og torden. CD'en skal køre som baggrundslyd, feks. når man ser TV om aftenen. Denne træning kan mindske hendes lydfølsomhed.
Bahandling med Feromoner (DAPP) var også et forslag, det skulle efter sigende have en god virkning. Det kan bla. købes i spray form, som man kan spraye på hunden tæppe i buret til stævner samt på et tørklæde, som hunden kan bære om halsen, når den skal ud og gå på stævnepladsen f.eks.
Marie havde jo allerede lidt kendskab til Angel, da vi har skrevet lidt sammen om hende under udarbejdelsen af en af Marie's seneste bøger "Agility på enkelt vis" , som omhandler agility for hunde, som ikke er så ligetil at træne.

Mandag var jeg til foredrag med Marie Hansson. Det var igen Border collieklubben, som var arrangør. Det var et super arrangement med utrolig fornem forplejning og en meget engageret foredragsholder. Marie talte om emnet "Hunden behøver mental motion". Jeg kunne genkende det meste fra Marie's bog "Min bedste ven". Men det var rart at få det fortalt og det var meget tankevækkende hvor meget motion en hund egentlig behøver. Og når man tænker på hvor meget vores og de flestes hunde hviler, får man helt dårlig samvittighed...

Hunde skal helst ikke hvile mere en 20 timer i døgnet. De sover om natten når vi sover, de sover når vi er på arbejdet og det bliver jo til nogle timer på et døgn. Og så har man en del motion man skal nå at indhente inden man skal sove igen...

Marie viste forskellige former for aktivering og mental stimulering med hendes egne hunde. Det var utroligt hvad de kunne.
Et rigtig godt og givende kursus.