søndag den 15. april 2012

Træningsweekend i Sverige

Weekenden efter Vilhelmsborg tog jeg til Sverige sammen med Pia, Channie, Natasha og Vivian. Vi havde booket Lotushallen og booket Jenny til at træne os på VM dommernes baner. Vi løb i alt 4 forskellige baner og fik undervisning i to timer på hver bane. Vi overnattede i køkkenet og det tilhørende værelse i Lotushallen og havde en hyggelig aften, med flere underholdende indslag, som at åbne rødvin uden brug af proptrækker og nat gåtur i bælgravende mørke, med kun en lommelygte. Det blev til mange gode grin.

Zinnia var flyvende på VM dommernes baner og hun elskede at løbe i hallen. Zushi fik løbet lidt lørdag aften. Så vi fik trænet løbefelter på fremmede forhindringer.

Søndag havde vi pragtfuldt vejr og morgengåturen var i disse skønne omgivelser.

Tak for en super hyggelig og lærerig weekend.

Ingen kommentarer: