mandag den 18. oktober 2010

Sov godt Angel

Jeg har i dag måttet tage den sværeste beslutning i mit liv.
Angel er blevet aflivet - kun 4 år gammel.
Angel har været meget nervøs lige fra starten af.
Vi tog det egentlig ikke så alvorligt i starten. Måske fordi vi ikke lagde så meget mærke til det, da vi både havde hende og hendes kuldsøster.
De to var jo sammen hele tiden og kunne derfor være lidt svære at komme i kontakt med.
Angel var meget bange for lyde og havde svært ved at få tillid til os.

Jeg begyndte at træne tricks med hende, for at styrke hendes selvtillid. Og hun har også trænet agility. Hun lærte alle forhindringerne, men blev så bange for vippen, efter at have været på en vippe, som larmede. Der skulle meget små ting, til for at gøre Angel bange. Selv i hendes vante omgivelser.
Til gengæld, så var hun ovenud lykkelig at se på når hun var et sted hvor hun følte sig tryg. Steder, hvor hun havde væet mange gange før fek.s træningpladsen i Ribe, hvor vi har holdt flere ferier, eller arealet ved Bjerget i Albertslund. Her kunne Angel løbe rundt og lege og være glad, som en normal hund. Lige indtil der var et eller andet hun blev utryg ved.

Men når vi kørte afsted med alle hundene i bilen enten til stævne eller for at komme ud at gå en tur, så ville Angel hellere blive i sit bur, end komme ud. Når vi kom hjem hoppede hun glad ud af buret...

Jeg har kæmpet for at Angel skulle få det bedre. Har forsøgt med alverdens medikamenter og træning. Har rådført mig med hundpsykolog og har læst bunker af materiale om angst hos hunde.
Når vi trænede tricks sammen var hun glad og motiveret, men hvis der var noget hun ikke lige forstod, så blev hun passiv og blikket flakkede rundt og vi havde ingen kontakt.

Det er ufatteligt hårdt at skulle beslutte at tage en hunds liv, når det er en hund der fysisk er sund og rask og kun 4 år gammel.

Jeg føler at det er mig, der ikke har været dygtig nok til at hjælpe Angel. Hvis jeg bare havde haft tid til at gøre endnu mere for hende, men så havde der ikke været tid til vores andre hunde. Og de skal jo heller ikke lide under det. De har nu alle haft det fint med Angel, og Godis og Zinnia har været pot og pande med Angel. De har været bedste legekammerater i haven og har virkelig nydt hinandens selskab.
De andre hunde har heller ikke ladet sig påvirke af angels stress. Det var ligesom om de bare ignorerede det, når hun løb rundt om spisebordet igen og igen. Eller løb i store cirkler ude i haven.
Jeg elskede virkelig Angel og nu sidder jeg her og tænker - Hvad er det jeg har gjort!
Har ladet min lille glade Sheltie pige aflive.
Hun sov ind imens jeg holdt hende i mine arme og jeg kunne mærke roen og hvordan hun kunne slappe helt af.
Jeg håber virkelig at jeg har gjort det bedste for dig Angel.

5 kommentarer:

Bluedog sagde ...

Gitte, du har gjort ALT hvad du kunne for Angel, jeg tror at mange ville have givet op for lang tid siden.
Næsten hver gang vi har talt sammen har vi talt om Angel og du var altid fyldt med håb om at det nok skulle blive bedre og jeg var ikke et sekund i tvivl om at du elskede den lille hundepige meget, meget højt, det har altid lyst ud af dig.
Du har gjort det helt rigtige for Angel, det er der slet ingen tvivl om. Jeg har selv stået i din situation og ville ønske at jeg havde gjort som du langt tidligere end jeg gjorde.
Det er ikke værdigt at leve et liv i nærmest konstant angst, jeg synes du har vist Angel at du elskede hende, netop ved at give hende fred, det er meget stærkt og uselvisk af dig.

R.I.P søde Angel

Stort knus
Vicky

Henriette sagde ...

Hej Gitte,

Jeg kan kun give Vicky ret. Du har virkelig gjort alt og mere til. De fleste ville have givet op lang tid før. Samtidig er jeg også sikker på, at du har gjort det rigtige for Angel nu. Nu har hun ro og fred og skal aldrig være bange igen. Men selvom du har gjort det rigtige, er det selvfølgelig hårdt og det er klart, at du er ked af det. jeg føler med dig og tænker på dig.
Knus
Henriette

Anja sagde ...

Sorry about Angel,,,, we had a Sheltie too just like her and her life was hell until she was 8 years old and died... she was so afraid (specially sounds)

Mia på Brainpools sagde ...

Gitte, jag är övertygad om att du gjorde det rätta. Jag vet att du älskade Angel, precis som jag älskade hennes syster Selma, och det är just därför som vi måste vara starka och göra det som är bäst för dom. Även om det är svårt. Du har gjort allt du kan, nu fanns det bara en sak kvar att göra, och du hade styrkan att göra det. Kram Mia på Brainpools

Mary-Anne sagde ...

I was so deeply saddened to read this - I've been doing nothing but hugging Jayda and crying for the last couple of hours.

I also feel bad that I didn't try harder to keep in touch with you - I didn't realize you were having such a difficult time and can't help wondering if I could have helped somehow...

Mary-Anne (in the US) and Angel's half-sister, Jayda