Sov godt Angel

Jeg har i dag måttet tage den sværeste beslutning i mit liv.

Angel er blevet aflivet - kun 4 år gammel.

Angel har været meget nervøs lige fra starten af.

Vi tog det egentlig ikke så alvorligt i starten. Måske fordi vi ikke lagde så meget mærke til det, da vi både havde hende og hendes kuldsøster.

De to var jo sammen hele tiden og kunne derfor være lidt svære at komme i kontakt med.

Angel var meget bange for lyde og havde svært ved at få tillid til os.

Jeg begyndte at træne tricks med hende, for at styrke hendes selvtillid. Og hun har også trænet agility. Hun lærte alle forhindringerne, men blev så bange for vippen, efter at have været på en vippe, som larmede. Der skulle meget små ting, til for at gøre Angel bange. Selv i hendes vante omgivelser.

Til gengæld, så var hun ovenud lykkelig at se på når hun var et sted hvor hun følte sig tryg. Steder, hvor hun havde væet mange gange før fek.s træningpladsen i Ribe, hvor vi har holdt flere ferier, eller arealet ved Bjerget i Albertslund. Her kunne Angel løbe rundt og lege og være glad, som en normal hund. Lige indtil der var et eller andet hun blev utryg ved.

Men når vi kørte afsted med alle hundene i bilen enten til stævne eller for at komme ud at gå en tur, så ville Angel hellere blive i sit bur, end komme ud. Når vi kom hjem hoppede hun glad ud af buret...

Jeg har kæmpet for at Angel skulle få det bedre. Har forsøgt med alverdens medikamenter og træning. Har rådført mig med hundpsykolog og har læst bunker af materiale om angst hos hunde.

Når vi trænede tricks sammen var hun glad og motiveret, men hvis der var noget hun ikke lige forstod, så blev hun passiv og blikket flakkede rundt og vi havde ingen kontakt.

Det er ufatteligt hårdt at skulle beslutte at tage en hunds liv, når det er en hund der fysisk er sund og rask og kun 4 år gammel.

Jeg føler at det er mig, der ikke har været dygtig nok til at hjælpe Angel. Hvis jeg bare havde haft tid til at gøre endnu mere for hende, men så havde der ikke været tid til vores andre hunde. Og de skal jo heller ikke lide under det. De har nu alle haft det fint med Angel, og Godis og Zinnia har været pot og pande med Angel. De har været bedste legekammerater i haven og har virkelig nydt hinandens selskab.

De andre hunde har heller ikke ladet sig påvirke af angels stress. Det var ligesom om de bare ignorerede det, når hun løb rundt om spisebordet igen og igen. Eller løb i store cirkler ude i haven.

Jeg elskede virkelig Angel og nu sidder jeg her og tænker - Hvad er det jeg har gjort!

Har ladet min lille glade Sheltie pige aflive.

Hun sov ind imens jeg holdt hende i mine arme og jeg kunne mærke roen og hvordan hun kunne slappe helt af.

Jeg håber virkelig at jeg har gjort det bedste for dig Angel.