Så lykkedes det! Efter at have været lige ved og næsten med Zita i år 2000 og 2001, så lykkedes det denne gang med Zinnia, at få titlen som Året Agility hund i hus.
Vi havde en komfortabel føring inden weekenden, men havde den resultatmæssigt dårligste weekend længe. Så vi fik ikke hentet flere point i den weekend, men det gjorde vores nærmeste konkurrent til gengæld. I finalen skulle Marianne og Zippo vinde og jeg skulle have mindre end 2 point. Vi skulle løbe sidst og inden os fyrede Marianne og Zippo et super løb af og lå nr.1. Så måtte det briste eller bære. Zinnia's vippe var kritisk, men hun fik ikke fejl. Til gengæld fik hun fejl på balanen (der var godt nok flere, der havde set at hun rørte feltet, men så går det lige op med vippen). Vi kom i mål med 5 fejl og hurtigste tid, som vi delte med Stine og Jesper. Det var nok til at vi fik de point der skulle til, så vi kunne løbe æresrunde og blive hyldet som Årets Agility hund 2010.
Tidligere på dagen havde vi løbet Årets sidste hold løb. Zinnia havde fejl på vippen, men Chip, Baresi og Diesel var fejlfri, Og vi havde også 3 fejlfri løb fra dagen før, så vi kunne føje en sejr til resultatlisten og blev igen i år kåret som Årets Agility hold.
Foto: Sissel Bagge
Det var et par flotte titler vi kunne pynte os med. Og de kunne så dække over nogle helt vildt dårlige løb denne weekend. Preben og Godis blev disket i 6 ud af 6 løb. De havde et rigtig godt SPÅ og et godt SP3, men begge gange glemte Preben banen i slutningen og fik sendt Godis forkert. Zinnia havde store problemer med vippen. Vi havde et godt SP3 løb, men der røg en pind. I SPÅ om lørdagen løb hun også et godt løb, men på et tidspunkt hvor jeg sendte hende ud over et spring, da skulle hun pludselig have en stor bue ud og kigge på publikum, så der blev vi henvist til 3. pladsen.Jeg håber virkelig at en dårlig generalprøve er tegn på at det vil gå godt til VM, for så vil vi da få et forrygende VM ;-)
Foto: Sissel Bagge
Zissi var tilmeldt i de 2 SPÅ og i SP1. Om lørdagen løb hun udenom et spring, men havde ellers et flot løb. Søndag løb hun også udenom et spring og jeg opdagede det ikke, så hun blev disket, da hun tog det næste spring. I SP1 løb hun til gengæld fejlfrit, dog med en snurretur efter et skift bagved og en rulletur ud af posen. Hvor er hun dog en skøn lille hund at løbe med. Hun blev placeret som nr.3 i klassen, som blev vundet af Kristina og den skønne Luka, som løb i en fantom tid - et virkelig flot løb.Zissi rykkede dermed i SP2. efter kun at have deltaget i SP1 5 gange.
1 kommentar:
Kämpe tillykke....vi håller tummar och tassar för er på VM oxå/ Kram
Send en kommentar