torsdag den 28. januar 2010
Fitness træning med Kayne
Kayne gjorde rimelig hurtigt fremskridt.
Jeg har købt Dvd'en "Get on the ball 2", som har flere forskellige træningsprogrammer til hunde.
Vi har indtil nu fulgt begynder programmet.
Samtidig har jeg lavet nogle smidighedsøvelser med Kayne. Det var egentlig nogle øvelser, som jeg lærte af Maja Guldborg engang da Dusty var i behandling hos hende.
Her er en video med Kaynes træning.
Da vi ikke har de store muligheder for at aktivere hundene udendørs i øjeblikket pga. mørke efter arbejdstid, så er de andre hunde også kommet i gang med træningen på bolden. De er allesammen helt vilde med at komme ud i bryggerset hvor fitness træningen foregår :-)
De får forbedret deres balance utroligt hurtigt.
Næste step i Kaynes genoptræning er at træne noget springteknik. Jeg har netop investeret i Susan salo's Foundation Jumping dvd og glæder mig rigtig meget til at komme i gang med træningen. Så nu må alt den sne godt smelte...
fredag den 15. januar 2010
Zissi's første træning på rigtige spring

Det gav mig en god anledning til lidt træning med Zissi igen :-)
Jeg havde planlagt at hun nu skulle prøve at springe over rigtige spring med overligger.
Jeg satte en kombination op med to spring sat på 20 cm højde og med en tagrende under springet, så det lignede det hun tidligere havde sprunget. Jeg placerede en tagrende ca. 4 fod foran hvert spring.
Vi startede med at sætte hende foran tagrenden før det sidste spring, eller det vil sige, min far holdt hende, for hun har ikke lært at blive siddende. Hun var ikke helt tilfreds med at blive holdt tilbage - hun skulle bare videre...
Hun klarede det ene spring rigtig fint og efter et par gange udvidede vi øvelsen, så hun skulle tage begge spring. Hun havde lidt problemer med at finde en rytme til at starte med, så vi regulerede afstandene lidt undervejs.
På videoen synes jeg at man kan se at hun arbejder mest på forparten i de første øvelser, men i den sidste øvelse bliver vægten balanceret mere over på bagparten igennem hele kombinationen :-)
Vi afsluttede træningen med den velkendte øvelse hvor springene står i en vifte.
Springene har nu fået så stor værdi for Zissi, at hun selv søger over mod dem. Derfor satte jeg en "videre" kommando på øvelsen og kunne sende hende lidt frem mod viften.
Man bliver helt høj af at træne med den lille krudtugle.
Det skal lige siges at de tre video klip jeg har lavet indtil nu med hendes springtræning, det er det eneste agility træning hun har lavet indtil nu. Så jeg synes at det er store fremskridt hun gør fra gang til gang.
torsdag den 14. januar 2010
Årets første stævne.
Jeg deltog ved Bordercollie klubbens agility stævne i Vallensbæk Idrætscenter.
stævnet var kun for klasse 3 hunde. Der var dog en for sjov klasse lørdag eftermiddag, hvor også hjælpernes klasse 1 og 2 hunde måtte deltage.
Og da Preben havde tilmeldt sig som hjælper begge dage, så fik han lov til at løbe for sjov klassen med Godis.
Dagen startede med et SP3 løb. Zinnia bliver flot i starten og jeg kan gå langt ud og kalde hende på banen, men da jeg vender mig står jeg ca. 20 cm for spring nr.3 og lige midt for det. Zinnia forsøgte, pålidelig, som hun er at springe over, som jeg bedte hende om, men hun rev ned. Så blev der lagt fuld pres banen rundt. På vej mod en tunnel, hvor jeg normalt ville have lavet en half- turn, forsøgte jeg at presse hende direkte i tunellen, men hun gik i det forkerte hul og blev disket.
Næste løb var AG3. Her var det meningen at jeg skulle træne specielt A-et, men sådan blev det ikke. Zinnia strøg i et forkert tunnelhul allerede på tredie forhindring. Og så var det at jeg bare skulle være løbet ud af banen, men jeg fortsatte og skulle derfro passere A-et uden at kunne sætte hende tilbage. Hun blev selvfølgelig ikke på feltet, men havde det tydeligt, Vippen var ikke helt efter min smag, men den var der. Løbet var sådan set ok og hun havde alle felterne, men jeg var noget utilfreds med mig selv...
Så gjaldt det AG-TFU. A-et stod allerede som 6. forhindring og Zinnia stoppede ikke på feltet, men rørte det dog. Så jeg lod hende tage feltet om fra siden og løb ud.
Godis løb afsted i god fart og havde en god og hurtig slalom, men han fik fejl på A-et og måtte så løbe ud.
Vi var allerede færdige kl. 15 og kunne køre hjem.
Næste dag startede med AG3, hvor Zinnia løb et kanon løb, men blev ikke stående på feltet, så vi tog A-et om. Denne gang lod jeg hende tage hele A-et om for første gang og hun fik et perfekt udført A. Jeg har ikke turdet at tage hele A-et om før, af frygt for at hun skulle forlade A-et igen og jeg så ikke havde mulighed for at rette. Derfor har jeg indtil nu sendt hende op på feltet fra siden af. Jeg var super tilfreds med dette løb.
Sidste løb var SP3. En bane med nogle lange lige stræk med mulighed for høj hastighed. Marianne og Zippo løb før os og havde et rigtig hurtigt løb, så der skulle løbes til for at slå dem. Jeg lagde fuld pres på Zinnia og løb bare super og fejlfrit og vi vandt klassen med 1,2 sekund foran Marianne og Zippo. Vores hastighed var 4,4 m/sek. Og da hundene ikke løber helt så hurtigt på gulvtæppe, som udendørs, så er jeg rigtig godt tilfreds med den hastighed.
onsdag den 13. januar 2010
Nytårstræning med Zissi.
Det var jo så en kærkommen lejlighed for mig til at træne med Zissi. Faktisk var det første gang hun skulle være alene sammen med os.
Det første jeg gjorde efter at hun lige havde hilst på de andre hunde, var at tage en bøtte lækre små fiskefrikadelle godbidder med ud i bryggerset og så introducere "Collar grab" game for hende. "Collar grab game" er meget enkelt. Det går ud på at man tager fat i hundens halsbånd og giver hunden en guf. Dette gentager man rigtig mange gange. Både med den ene og den anden hånd. Man kan efterhånden gøre det lidt voldsommere, så man nærmest tirrer hunden til at blive vild. Pga. den høje belønningsfrekvens fatter hunden hurtigt at det her er sjovt, så den nærmest skyder halsen frem mod hånden når man skal tage fat i halsbåndet.
Da Zissi ret hurtigt fattede pointen, gik jeg ud i haven og prøvede et par gange og der fungerede det også fint.
Denne start på Zissi's besøg gjorde at hun meget gerne ville opsøge kontakt til mig i løbet af hele hendes besøg.
Om aftenen gik vi igen i bryggerset med super lækre godbidder. Denne gang var det "Crate games" der stod på programmet. Jeg lokkede Zissi ind i buret og lukkede efter hende. Derefter åbnede jeg buret og stak en godbid så langt ind bag i buret som muligt. Jeg ville gerne have hende til at indtage en sit position inde bagerst i buret. Dette blev gentaget flere gange. Zissi fattede ret hurtigt at det gjaldt om at blive siddende, så jeg kunne hurtigt gå videre til at "chance" lidt med at have lågen åben lidt længere inden der faldt belønning af. Hun forsøgte yderst få gange at komme ud af buret. Så vi gik til næste step hvor hun fik en frigiv kommando og måtte komme ud af buret. Nu var det meningen at hun selv skulle søge ind i buret, men det gjorde hun ikke... Jeg stod passivt i 10 min. og ventede uden at hun gjorde mine til at gå ind i buret. Hun tilbyder ikke gerne selv noget. Hun er vant til at blive lokket eller få vist ting når hun skal lave noget. Derfor måtte jeg til sidst lokke hende ind i buret ved hjælp af godbidder.
Derefter tog vi en pause.
Et par timer senere gik vi igen i bryggerset. Denne gang for at få Zissi til at gå ind i buret ved hjælp af shaping. Da hun ikke var sådan at få til at hverken tilbyde at se hen imod eller gå henimod buret, måtte jeg lokke hende ved at smide en guf inde bagerst i buret. Det fik hende til at gå hen imod buret og jeg kunne klikke og belønne. Dette måtte jeg gøre et par gange. Så tilbød hun tøvende at gå ind i buret nogle gange og jeg stoppede træningen.
Næste morgen serverede jeg hendes morgenmad i det åbne bur. Og om formiddagen da vi gik i bryggerset for at træne, var hun rimelig hurtig til at tilbyde at gå ind i buret. Så kunne jeg fortsætte vores "crate games" og træne frigiv kommando.
På videoen er den første del optaget under den første træning om aftenen. Når optagelserne bliver lyse er det træningen næste formiddag der er filmet.
Om eftermiddagen introducerede jeg Zissi til fremsending til en bøtte med godbidder. Jeg lavede fremsendingen mellem to sæt springstøtter. Den var Zissi med på helt fra starten af. Vores "Collar grab" game virkede også, for der var ikke en eneste gang Zissi prøvede at gå væk fra mig, når jeg ville tage hende op. Det er store fremskridt fra sidst, hvor vi brugte mere tid på at indfange Zissi end at træne med hende.
Den sidste ting vi lavede denne weekend var jump grid'en med de tre spring/speedbump i en vifte. Den øvelse er Zissi rimelig glad for. Her brugte jeg legetøj som belønning og det fungerer også rigtig godt med hende.
Hun er virkelig en herlig lille hund at træne med.
mandag den 11. januar 2010
Målsætninger for det nye år.
Mine målsætninger for Zinnia er:
- Hastigheden skal øges. Det kræver at jeg kan løbe hurtigere og så skal vi træne noget mere selvstændighed.
- Stopfelt på A'et skal trænes , så det sidder lige i skabet.
- Vippen skal også helt på plads. Og jeg skal kunne tage imod på vippen.
Det er straks værre med resultatmål, da de som oftest indviger andre og vi ikke selv er herre over dem, men jeg har alligevel nogle mål:
- Vinde CACIAG
- Opnå titlen SAGCH
- Udtages til Fælles DM
- Udtages til landsholdet
Derudover skal jeg også løbe med Kayne i år.
Her er det overordnede mål at lære Kayne felterne på ny - Helt fra bunden af. De seneste måneder har jeg arbejdet med nosetouch med Kayne.
Der skal også trænes springteknik og opbygges værdi for springene, da Kayne ofte kan finde på at løbe udenom almindelige spring.
Men først og fremmest skal han i ordentlig form. Han har jo stort set været skadet hele sidste år. Uden at vi kunne finde ud af hvad der var i vejen. Han led meget af muskel spændinger i lænden. Efter at han fik fjernet en løs tand i november har han ændret adfærd til det positive og det har forhåbentligt været på grund af smerterne han har haft så mange spændinger i lænden. Han har hele tiden været på vagt og været anspændt i hele kroppen.
Så målene for Kayne er:
- Genindlære stopfelter på alle tre feltforhindringer.
- Lære en bedre springteknik
- Opbygge værdi for de enkelte spring
Og som resultatmål:
- Blive udtaget til DM
- opnå DKAGCH
Med Angel har jeg ingen mål, andet end at jeg skal dygtiggøre mig indenfor hundetrænings området. Og der er Angel en af udfordringerne, sammen med Zandy. Mine forældres hund Zissi kommer også til at give mig mulighed for at afprøve flere af de nye træningsmetoder, som jeg gerne vil lære mere om.
Det bliver helt sikkert et spændende år.