Tirsdag aften var jeg til agility træning med Zinnia i Ringsted agility forening. Det er Dorthe Johnsen, der er træner og hun havde tegnet nogle spændende baner, hvor temaet var at hundene skulle lære at tage feltforhindringerne selvstændigt.
Det var rigtig god træning, og jeg glæder mig til at få fast træning en gang om ugen derude.
Onsdag var Preben og Godis til træning hos Tina Mette. Preben skulle være mere målrettet og på, når han løb med Godis, så Tina Mette havde taget chokolade med og så blev Preben belønnet hver gang han havde løbet godt :-) Til stor morskab for holdets andre deltagere.
Belønningerne virkede for Preben og Godis løb rigtig godt :-)
Fredag var jeg til agility træning med Zinnia hos Børge og Jeanette. Jeanette har arrangeret træning med Sarah som instruktør og det hoppede vi selvfølgelig straks med på. Der bliver træning ca. en gang om ugen de næste par måneder. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
I går trænede vi balancebom på selvtræningsbanen og så trænede vi A-brædt og vippe og handling hvor man havde svært ved at nå i position. Det var rigtig god træning og vi blev presset til at satse og sende hundene ud, så man kunne nå at løbe i position.
Indimellem vi var på trænede jeg "Crate games" med Zinnia, dog uden bur, men med at hun skulle ligge på min jakke og slappe af uden at gø. Hun lærte utroligt hurtigt bare at blive liggende og slappe af, selvom der var andre hunde, der løb på banen. Det var befriende ikke hele tiden at skulle stoppe hendes gøen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar