søndag den 12. april 2009

En kommende Svensk Hopp Champion

Torsdag eftermiddag gik turen mod Sverige. Vi skulle deltage i Gåsahoppet, som er et agilitystævne, som bliver holdt inde i en hal med kunstgræs. Vi har været der de to foregående år og dette underlag er helt suverænt at løbe på.
Zandy og Dusty blev afleveret i Svogerslev, hvor de skulle passes. Ann-britt havde booket en plads i Vores campingvogn, så vi havde hyggeligt selskab. Vi camperede ved siden af Kaare og Birthe og Janne og Christina. Christine, Lene og Gaby boede inde i hallen.

Fredag morgen startede med AG1 hvor Preben og Godis skulle deltage. Godis løb fint, men lidt forsigtigt. Efter A'et løb han udenom et spring og så løb han også udenom vippen. Næste løb var SPÅ, hvor Godis løb et rigtig flot løb. Han smuttede indenom et spring, hvor han skulle have været udenom, ellers var det et rigtig godt løb, med god fart. Kayne løb også et flot løb og var fejlfri, det rakte til en 10. plads. Zinnia var også fejlfri og hun blev nr.2 i klassen.

Næste løb var AG3. Her løb Zinnia et godt løb, men rev desværre en pind - ellers havde hendes tid rakt til et cert. Certifikatet blev dog på danske hænder idet Jannie og Cody blev nr. 4 og snuppede certet og dermed blev Cody Svensk Agility Champion. Stort Tillykke.
Gaby løb med Kayne og det gik faktisk helt fint, det blev til en enkelt feltfejl på bommen og så lidt tidsfejl, ellers et rigtig fint løb.
Dagens sidste løb var SP3 - her løb kayne igen super godt og fejlfrit og det rakte til en 8. plads. Zinnia blev disket, da hun tog forhindring nr.10 bagfra, fordi jeg ikke trak nok i hende.

Lørdag morgen startede vi med AG3, hvor Gaby igen løb med Kayne. De blev desværre disket, da Kayne valgte tunellen i stedet for balancen. Resten af løbet blev noget rod. Zinnia lagde godt ud og kom forbi den svære passage med tunellen og balancen, men så smuttede hun i det forkerte tunnel hul senere på banen.
Næste løb var SP3. Kayne gik i tredie port i slalom og Preben fortsatte, så det blev en disk. Zinnia var næstsidste hund i klassen, hun løb et super fejlfrit løb og kom i mål på den bedste tid og vandt dermed klassen og det svenske hopp cert. Da Zinnia endnu ikke er Dansk spring champion, ligger certet og hviler indtil Zinnia får sit sidste danske spring cert, så bliver hun både dansk og svensk spring champion på samme tid :-)
Susanne og Unique vandt SP3 for de små hunde og blev dermed Svensk Hopp Champion - Stort Tillykke.
Vi havde tilmeldt to danske hold til hold springklassen. Holdet "Lösgodis" med Gitte/Zinnia, Christine/Breezy, Preben/Godis og Ann-britt/Duddi og holdet "De sorte spejdere" med Preben/Kayne, Lene/Toxy, Bettina/Dio og Jannie/Cody.
Zinnia løb et super løb og var hurtigste mellemhund. Duddi fulgte lige i hælene på hendes tid. Godis og Kayne blev begge diskede.
Dagens sidste løb var AGÅ - her havde jeg besluttet mig for at jeg skulle træne balance og vippe felt med Zinnia, da jeg synes at hun havde været lidt for hurtig til at forlade balancefeltet og vippen i de tidligere løb, dog uden at der var fejl. Balancen var den første der blev passeret og Zinnia stoppede op og markerede sit felt og gik først på min "OK", Vippen bankede i jorden og Zinnia stod stille med alle fire ben på den, og fik lov til at gå videre og vi kom i mål fejlfrie... Løbet, som var tænkt som ren træning rakte til en tredie plads. Med hele 2 sekunder til nr.4.
Lis Møller løb med Kayne i denne klasse. Kayne havde flotte felter, men fik desværre en vægring på en tunnel og løb i anden port i slalom. Men ellers et fint og kontrolleret løb.
Hvis man havde kåret bedst i 2 åbne klasser ville Zinnia have vundet for mellemhundene og kuldsøster Emsi, ville med sine to 2. pladser have vundet for de små hunde :-)
Der var benzin checks til de tre første placeringer i klassen, så vi fik da brændstofudgifterne dækket til turen :-)
Tak for hyggeligt samvær i den danske lejr.

2 kommentarer:

Shetla sagde ...

Hej Gitte. Stort tillykke med jeres flotte præstationer hinsidan. Og hvor er det dog et pragtfuldt billede af Zinnia-tøsen. Jeg synes hun ser ud til at vide hvor dygtig hun har været.

Cool Design Shelties sagde ...

Hjertelig TILLYKKE med det flotte resultat :o)

//Bente