Ja, jeg er vist kommet lidt bagud med bloggen, så her kommer et lidt gammelt indlæg :-)
I sidste weekend var der agilitystævne i Ribe. Da de havde lovet dårligt vejr natten til søndag, besluttede vi i sidste øjeblik at leje en hytte i Ribe fra lørdag til søndag.
Lørdag formiddag tog Jannie og jeg af sted mod Ribe, eller nærmere betegnet Gredstedbro, for vi skulle over og besøge Louise og se Lykkes små hvalpe. Jannie skulle se på hannen i kuldet og jeg skulle se på en tæve til mine forældre. Hvalpene var rigtig søde og den lille dreng fik vist sig fra sin aktive side.
Derefter gik turen ind til Ribe for at se lidt agility. Det var de store hunde der løb lørdag.
Senere købte vi noget frokost og tog ud til hytten, her fik Zinnia og Cody sig en velfortjent gåtur, hvor de rigtig hyggede sig og fræsede rundt. Preben og Christine var taget fra Dianalund om eftermiddagen og kørte forbi hallen for at stille bure op, derefter kom de også ud i hytten hvor vi hyggede, så ”Lang fra Las Vegas” og spiste hjemmelavet Sushi.
Søndag morgen startede med AGåben for mellemhunde, Zinnia havde start nr.3, og hun lagde ud i god fart, men smuttede med mig forbi et spring og blev disket. Jeg fortsatte løbet, som om vi ikke havde fejl, hun gik i forkert tunnelhul, men resten af løbet var super godt og koncentreret og hun havde flotte felter på alle tre feltforhindringer.
Christine løb med Kayne han var meget tændt og havde en flot start, men siden blev de disket. Jannie og Cody blev også disket. Christine og Berta løb i forrygende fart, men desværre smuttede Berta ud af slalommen og i tunnelen, øv! Det var ellers et rigtig flot løb.
Næste klasse var AG3, banen var meget svær, og havde mange alternative handlingsmuligheder. Zinnia startede som nr.1, vi kom kun til forhindring 4 derefter strøg Zinnia ligeud, hvor jeg skulle have skubbet hende ud til siden – disk. Resten af løbet fuldførte hun i super flot stil og med flotte felter på bom og A. Vippen var jeg ikke helt tilfreds med, den var i jorden, men hun sprang op i luften efter nedslaget og det kan få nogle dommere til at dømme fejl, da det ser ud som om hun laver en flyver. Christine og Kayne starter igen i fin stil, men efter slalom, hvor hunden skal trækkes forbi et spring, smutter Kayne over det forkerte spring og bliver disket. Cody løber fint, men får en nedrivning og ender på en flot 2. plads.
Så var det blevet tid til Tunnelkuller. Og dermed tid for Godis’ debut. Godis tøver et par gange på tunnellerne, men klarer sig ellers flot igennem og ender med 2 vægringer.
Zinnia kommer også igennem banen med to vægringer, hun løber langt forbi to af tunnellerne. Pia og Lucky klarer sig fejlfrit igennem banen, med et par feberredninger og vinder dermed hendes og Prebens væddemål.
Christine og Berta løber et flot og hurtigt løb og kommer igennem fejfrit og bliver nummer 4. Super flot – Berta synes det var skægt med alle de tunneller. Preben og Dusty løb tunnelkuller fejlfrit indenfor samme sekund, som vinderen af mellemklassen – super flot.
Næste klasse var SP1. Godis lagde ud i rigtig god fart og når halvdelen af banen igennem, før han får en vægring på slalom, derefter løber han slalom i fin stil indtil tredje sidste port, hvor han smutter ud og Preben fortsætter og de bliver disket. Hjemturen går også i fin stil. Et fint løb af en ung og urutineret hund. Pia og Lucky kommer igennem banen med en vægring på slalom og en berøringsfejl, så de vinder endnu et væddemål over Preben…
Så var vi nået til SP3. Zinnia løb rigtig flot, men ved tilgangen til forhindring nr.16 får jeg ikke drejet hende nok, og hun er ved at smutte forbi, men kaster sig over springet og river pinden ned. Det er den eneste fejl i løbet og hun har en tid der er 2½ sekund hurtigee end vinderne Anne-Mette og Zoe. Jannie og Cody løber fejlfrit og får en flot 2. plads. Zinnia ender som nr.3. Sidste løb er SPsenior, hvor Dusty deltager, han løber forbi en forhindring og får en vægring, så han ender med 5 fejl, ellers et flot og hurtigt løb.
Og så gik turen tilbage mod Sjælland efter en hyggelig weekend i det Jyske. Tak for en god og hyggelig tur.

1 kommentar:
Hej Jason
Tillykke med din flotte debut, du er da bare for seeeej:oD
Glæder mig at høre at du lige lavede lidt ballade ved slalomen, så du kan leve op til dit nye navn, he, he;o)))
Potedask fra Zaki
Send en kommentar