Lørdag afleverede vi Zandy, Dusty, Angel og Godis hos mine forældre. Derefter kørte vi til Hørsholm og hentede Christine og Berta. Så gik turen mod Gøteborg, hvor vi mødtes med familien Silfverberg. Første stop var et outlet center, hvor vi shoppede lidt billigt skitøj. Så gik turen videre mod vores hotel i Gøteborg. Efter at have installeret os kørte Preben og jeg med Bo og Andreas ud til Messecenteret hvor konkurrencerne skulle foregå. Vi fik spærret pladser og sat bure op. Om aftenen spiste vi sammen med Silfverbergs, Bjurehags, Peter, Annette, Maj-britt og Christian på en lille restaurant nær hotellet.
Konkurrencerne startede næste morgen kl. 7.40. Det var de små hunde der skulle starte og for at vi skulle nå at få morgenmad og komme til hallen i tide, kørte Christine, Eva, Bosse og Victoria til hallen i Taxa. Andreas, Preben og jeg gik til hallen, turen blev dog noget længere, da vi kom til at gå i en forkert retning. Heldigvis nåede vi til hallen i tide, så vi kunne se Christine, Victoria og Bosse løbe.
Banen vi løb på var noget særpræget idet der var flere søjler placeret midt på banen. Det stiller selvfølgelig krav til ekstra opfindsomhed fra dommeren, men det giver også nogle handlingsmæssige udfordringer for hundeførerne.
Første klasse var SP3. Zinnia løb et pænt løb, men fik desværre en slalom indgangsfejl. Kayne løb et rigtig pænt løb, men løb desværre udenom en af de sidste forhindringer og blev disket.
Næste løb var også SP3. Der blev Zinnia disket, efter at have revet et spring ned og siden løbet udenom to spring. Kayne tabte hovedet og løb udenom tre forhindringer og ind i en tunnel.
Sidste løb på dagen var AG3. Kayne lægger ud med et løb hvor han får feltfejl på alle tre feltforhindringer, samt en vægring på en tunnel. Zinnia får fejl på vippen og bliver siden disket, da jeg mister hende et sted hvor hun skulle trækkes indimellem og hun istedet løber i mål.
Vi var ret sent færdige i hallen, og det er svært at finde nogen spisesteder, som har åbent efter kl. 22 en søndag aften. Det eneste sted i nærheden af hotellet var en burgerbar, så der var dømt usund mad den aften.
Næste morgen var det de store hunde, der skulle starte, så vi kunne spise morgenmad i ro og mag og gå ud til hallen, så hundene var ordentligt luftet. Luftemulighederne til et arrangement som MyDog er begrænsede. Man skal gå langt for at komme ud og det igennem store flokke af hunde og mennesker. Der er en indhegnet luftegård, hvor der var lavet et hundetoilet, men det er ikke alle hunde, der synes det er rart, det synes Zinnia bestemt ikke. Bag hallen var der en park, hvor man kunne lufte hundene.
Mandagen startede med et AG3. Zinnia sprang feltet på A'et og gik derefter korrekt ind i slalom, for derefter at gå ud af den igen. Og så gik hun tilbage igennem slalom og blev disket. Så brugte jeg resten af løbet til at træne felter. Vippen var ikke tilfredsstillende, men det var bommen til gengæld. Preben og Kayne fyrede den af og leverede et flot fejlfrit løb og blev nr. 10. Det er sku flot i det selvskab.
Næste løb var også AG3. da Zinnia var halvvejs gennem slalom, tænkte jeg på at jeg skulle skubbe hende udenom næste spring, men jeg skulle trække hende indenom, så jeg fik fejlhandelt hende og vi blev disket. derefter fik hun et fint felt på a'et, men løb i et forkert tunnelhul. Vippen forlod hun før tid og hun var i det hele taget noget oppe at køre. Preben og Kayne har et super løb, men så løber Kayne udenom andensidste forhindring og får en vægring.
Sidste løb er SP3. Jeg får fejlplaceret mig efter tredie forhindring, så jeg er ved at sende hende over et forkert spring, men reder den og har et godt løb lige indtil jeg sender Zinnia ind i en 90 graders slalomindgang og hun går forkert ind, jeg forsøger at sende hende igen, men vi bliver til sidst disket på tre vægringer. Her løber Preben og Kayne igen et godt løb, men får desværre en vægring på dobbeltspringet. Christine og Berta, som havde været lige så uheldige, som Zinnia og jeg til dette stævne, sluttede af med et super flot løb, men blev desværre disket, Berta smuttede udenom sidste port i slalom. Stævnet slutter før forventning og vi kan allerede tage fra hallen kl. 21 :-) Så var der dømt afslapning og hygge på hotellet. Hundene fik lov til at prøve de aktivering hundelegesager fra Nina Ottosson, som vi havde købt i en af de mange stande på MyDog.
Dagen efter var det tid til hjemrejse og afhentning af de andre hunde. Zandy blev hos mor og far.
Resultatmæssigt blev det ikke den store succés på MyDog. Preben og Kayne løb over alt forventning og havde nogle super gode løb. Zinnia viste gode takter og blev i alle starterne. Hendes ballance er god, men det kniber gevaldigt med A'brædtet, vippen og slalom indgangene. Så det er her der skal lægges en god indsats den næste tid.
MyDog er et imponerende arrangement at deltage i. Det er kæmpe stort. Bare afdelingen med stande med hundeartikler er på størrelse med "Vi med hund" messen i Danmark og derudover er der så udstilling i 4 dage. Freestyle konkurrencer og agilitykonkurrencer.
Vi havde en super hyggelig tur sammen med Christine og de tre hunde Kayne, Zinnia og Berta havde det fint sammen. Vi havde lånt Christines mors bil til turen og Preben leverede den kun modvilligt tilbage ;-) Tusind tak for lån.
2 kommentarer:
Kan kun give dig ret. MyDog er et fedt arrangement. Håber lejligheden byder sig til, at jeg igen kan tage afsted.
Jeg kan næsten læse, at Kayne lavede de samme julelege med Preben iår som sidste år.
Nu var jeg ikke med sidste år. Men Kayne og Preben køb kanont lige til det her stævne, Berit.
(for en gang skyld, hehe ;)
Send en kommentar