onsdag den 30. juli 2008

Stævne i Sverige

I går eftermiddags pakkede vi bilen og drog mod Sverige. Vi havde tilmeldt os til Kvällstävling i Oxie BK, som er familien Silfverbergs hjemmeklub. Stævnet var for små og mellemhunde og der var kun klasse 2 og 3 i både spring og agility.
Vi mødtes med Christine og hendes far lige efter broen og kørte til Oxie BK's træningsplads.
Første projekt var at slå telt op, og det var noget af et projekt... Jorden var hård som sten, så efter flere knækkede pløkker og lån af diverse muggerter, fik vi slået den sidste pløk i, ved at hamre for med en fil.

Christine var første dansker i ilden. Det var AG3, og banen startede med et hjul. Berta blev desværre lidt usikker over at hjulet var første forhindring, så hun sprang imellem hjulet og rammen. Desværre sprang hun tilbage igennem hjulet og blev disket. Derefter løb de et fint løb, men Christine fik ikke presset Berta rigtig. Berta havde flotte felter på bommen og A'et.
Klassen blev vundet af Åsa med Eric.

Preben var næste danske på banen. Det var samme klasse som Christine lige havde løbet. Kayne løb fint, men Preben fik ikke presset ham så meget før i slutningen af løbet. Kayne sprang desværre feltet på A'et og bommen.

Klassen blev vundet af Martina med Troya, hun kom også på 2. pladsen med sin unge hun Scilla efterfulgt af Andreas med Twiggy.

Zinnia skulle løbe AG2 og hun lagde ud med at udføre balancen rigtig flot, siden fik hun en flyver på vippen og så sprang hun A'et. Hun kom meget skråt på A'et og så holdt jeg mig tilbage så det endte med at hun rørte A'et en gang på nedgangssiden og sprang så ud til siden. Resten af løbet foregik i fin stil og vi fik da også klassens hurtigste tid.
Denne klasse blev vundet af Ida og dygtige Odin :-)

Så var det igen Christines tur, denne gang på SP3 banen. Berta løb et flint og fejlfrit løb. Det rakte til en 8. plads. Christine fik heller ikke presset Berta i dette løb, så vi må vist arrangere et heppekor til stævnerne i weekenden, så vi kan få Christine og Berta op i omdrejninger igen ;-)
Også denne klasse blev vundet af Åsa og Eric.

Næste hund var Kayne, som lagde ud med at løbe under 2. forhindring, Preben så det ikke og løb videre,så de blev disket. Kayne løb ellers med god fart. Ved den svære passage forbi flyvespringet fik Preben trukket Kayne indenom et spring, ellers et rigtig fint løb.

Zinnia var sidste dansker på banen. Hun lagde ud med god fart og så nåede jeg ikke helt med op til slalom og fik hende presset ud, så hun gik i 2. port. Vi rettede fejlen og fortsatte, men ved den svære passage forbi flyvet, fik jeg ikke nok fat i hende og hun sprang over flyvet i stedet for et spring ellers synes jeg handlingen gik fint.

Klassen blev vundet af Rose Marie med Mascot.

Det var en rigtig hyggelig aften, selvom ingen af os Danskere kunne hive præmier med hjem.
God idé med sådan et aften stævne. På trods af at stævnet blev holdt på en hverdags aften var der lige knapt 40 hunde i hver størrelse i klasse 3.

Video fra vores tur til Sverige vil blive lagt på bloggen hurtigst mulig.

1 kommentar:

Christine Andersen sagde ...

tak for en hyggelig aften.

Glæder mig til at høre mit heppekor i aktion ;) .