tirsdag den 26. marts 2013

Zushi har fået hvalpe

Torsdag d. 7. marts kom 4 små hvalpe til verden. Zushi er den stolte mor, og faderen er Belmars N Lakewoods Bi Blue Cooper, som bor hos kennel Zarvo.
Zushi med sine 1 dag gamle hvalpe 

Cooper

Fødslen foregik dog ikke helt uden dramatik... 10 dage før forventet fødsel var jeg til dyrlægen med Zushi, for at få taget et røntgenbillede, så vi kunne se hvor mange hvalpe der var. Zushi var ret stor og gunilla's dyrlæge anbefalede at få taget røntgen, da man så havde lidt mere ro, fordi man vidste hvor mange hvalpe der skulle komme ud. Det var rigtig sjovt at se røntgenbillede af hvalpene.
Røntgenbillede taget knapt 1 uge før fødsel
Zushi var sat til at skulle føde søndag d. 10. marts. Men onsdag morgen gik Zushi fra morgenmaden. Jeg skrev til Lone Sommer, om det kunne være et tegn på at noget var ved at gå i gang. Jeg ved at kaninerne går fra maden inden foling. Det kunne godt være et tegn. Jeg valgte at sætte webcameraet til, for så kunne jeg da holde øje med Zushi i løbet af dagen imens jeg var på arbejdet. Og jeg var ikke længere væk end jeg hurtigt kunne køre hjem. Jeg  nåede dog ikke så langt, da Zushi imens jeg satte computeren til, gik i hvalpekassen og begyndte at grave... Så blev jeg hjemme :-) 
Zushi 3 dage før fødsel
Jeg havde Lone Sommer og Zushi's opdrætter Gunilla til at følge med på webcam. Og de kunne sige da Zushi var i opblokningsfasen. Kirsten Klitsgård fulgte med via sms. Og hun ville komme og være med til fødslen. Så da det blev henad aften kom Kirsten ud til os. Det hele gik efter bogen og zushi fik fine veer. Vi kunne se en bobble komme til syne, men der kom ingen hvalp ud. på et tidspunkt kunne vi se en pote, men hvalpen kunne ikke komme ud. kl. var efterhånden blevet over midnat. Jeg havde forberedt mig og forhørt mig om hvem der havde vagtordning. Og havde tlf. numre parat. Men omstillingen til vagtdyrlægen virkede bare ikke... Og alle de nærliggende dyrlæger var i samme vagtordning. Prøvede også at ringe til min sædvanlige dyrlæge i Højelse, som jeg havde valgt ikke at bruge i denne omgang pga. afstanden dertil. Men de havde vagtordning med Karlslunde, og der er altså for langt i et akut tilfælde.
Så prøvede jeg at ringe til Dianalund dyreklinik. Jeg har fået aflivet to hunde dernede og plejer at komme der hvis jeg skal købe småting, som zoolach, skånekost eller lign. Men jeg er ikke fast kunde.  Jeg fik besked på at hun ikke kunne hjælpe, og at jeg måtte bare blive ved med at ringe til vagttelefonen, for de var sikkert bare igang med noget. På det tidspunkt havde Zushi haft en hvalp siddende i fødselsgangen i 50 minutter... Og på trods af at jeg fortalte at man tydeligt kunne høre at noget gik galt når telefonen blev viderestillet, så holdt hun fast i at hun ikke ville hjælpe og at jeg måtte blive ved med at ringe...
Kirsten, som ikke har boet her så længe, har brugt Stenlille dyrlægen, men vidste at han henviste til Karlslunde, når han ikke selv var der. Vi prøvede at ringe til ham og heldigvis var han hjemme. Han mærkede på Zushi og kunne med det samme sige, at den hvalp kunne hun ikke føde. så det blev kejsersnit.
Det hele foregik hurtigt og Kirsten og jeg stod og tog imod hvalpene efterhånden som han fik dem fisket ud. Alle 4 overlevede :-) Så snart Zushi var syet sammen blev hvalpene lagt til, og de suttede med det samme. Og Zushi begynde at bide resterne af navlestrengene af. Super dejligt at han ville hjælpe os. Og det hele foregik bare på sådan en god og rolig måde.

Tusind tak til Lone Sommer og Kirsten Klitsgård fordi i hjalp og fulgte med hele vejen igennem. I var guld værd.
Men Dianalund Dyreklinik derimod... Jeg sætter aldrig mine ben der igen.... :-(

1 kommentar:

Berit Bilde sagde ...

Tillykke med de flotte hvalpe. Sikke da en historie!
Utroligt, at man ingen hjælp kan få hos dyrlægerne... Godt det endte godt alligevel