Lørdag middag havde vi uddeling af pokaler og rosetter til Årets Agility Shelties, samt uddeling af vaser til de der var blevet champions sidste år.
Zinnia blev nr.2 i konkurrencen om Årets Agility Sheltie i mellem klassen. Da hun både blev Agility og Spring champion sidste år modtog hun også to vaser for sine championater.
I AG2 fik Godis en fejl på bommen, men løb ellers et fint løb med god fart.I holdløbet blev Godis disket. Zinnia løb fejlfrit ligesom resten af vores holdkammerater, så vores hold kunne lægge sig i spidsen for konkurrencen.
Dagens sidste løb var AG3. Her løb Zinnia et rigtig flot og fejlfrit løb og vandt klassen. Og hun vandt dermed sit første CACIAG. Det var så vores 2. mål vi har opnået i år. Det første var at blive udtaget til DM. Som prikken over I'et var Zinnia hurtigst af alle størrelser i denne klasse :-)
Kirsten og Louise boede hos os, så lørdag aften var vi 4 personer og 12 hunde samlet i stuen. Der var fuldstændigt roligt hundene lå rundt omkring os i stole, sofaer og på gulvet. Herligt at det kan lade sig gøre med sådan en stor flok.
Søndag startede vi med AGÅ. Zinnia løb et godt og hurtigt løb, men desværre sprang hun feltet på balancen. Det er godt nok lang tid siden det sidst er sket, men i AG3 dagen før, var der heller ingen antydelse af stop på feltet, men dog et meget tydeligt felt. Så det skal lige markeres til næste stævne. Godis løb med godt tempo, men havde også lidt problemer med felterne.
Næste løb var SPÅ, hvor Zinnia var fejlfri og vandt klassen. Godis blev disket. Jeg løb også med Triki og vi kom igennem fejlfrit :-)
I SP3 glemte jeg at sige "frem", da jeg begyndte at dreje et sted hvor jeg skulle trække Zinnia ind imellem. Det gjorde at Zinnia drejede af inden springet og fik en vægring. Jeg løb også med triki, her blev det til en indgangsfejl i slalom, men ellers et fint løb. Godis løb med god fart, men smuttede indenom et spring efter slalom og blev disket.
Sidste løb var vores hold løb. Zinnia sprang fra vippen før tid og så gøede hun og smuttede forbi det næste spring og tog det bagfra, så det blev en disk. Jeg fortsatte rundt på banen og Zinnia sprang lidt voldsomt af A'et, så vi tog det om fra siden (ved godt at det må jeg ikke når jeg er disket, men det glemte jeg lige) til gengæld havde hun så efterfølgende et fint stop på balancebommen. Godis havde også lidt problemer med felterne og blev sat tilbage på a'et og havde så efterfølgende et super flot balancefelt. Heldigvis var mine holdkammarater gode og løb 3 fejlfrie løb hjem, så vi scorede 15 point i konkurrencen om Årets agility hold.
1 kommentar:
Woooooow, et fedt billede, det nederste, hvor hun slet ikke rører balancen.
Send en kommentar