onsdag den 26. marts 2008

Lydtræning og Godis 8 måneder.


Godis er nu 8 måneder gammel.


I weekenden, da vi var i Sverige fik jeg en CD med fyrværkeri, torden og skud fra Marie Hansson. Zinnia og Angel er jo noget ophidsede når der er fyrværkeri og Dusty er bange når det tordner og der bliver skudt. Så nu er vi gået i gang med lydtræning. CD'en skal spilles jævnligt og så lavt, så hundene ikke reagerer på det. Jeg er spændt på om det virker.


Jeg legede med hundeaktiveringslegetøjet "dogspin" med Angel i går. Tidligere, da jeg introducerede hende for den turde hun ikke at røre den, men nu skubbede hun systematisk skiverne rundt. Jeg må sige jeg var noget imponeret over hende. Hun snusede sig frem til hvor godbiden var og så skubbede hun skiverne væk, så hun kunne få fat i godbiden.


Preben og Godis var til træning hos Charlotte Lyngholm i går. De arbejder på at kunne gå op til en LP1. Preben har væddet med Merete om hvem der først består LP1 med 1. præmie. Merete med Coco eller Preben med Godis :-)

Ingen kommentarer: