lørdag den 27. februar 2010

Kayne - Og hvorfor jeg ikke konkurerer med ham som planlagt

Jeg har trænet med Kayne det meste af vinteren, og det er gået rigtig godt. Vi har trænet fitness træning hjemme i bryggerset og så har Kayne været med til agility to gange om ugen. Det er gået rigtig godt lige indtil ugen før Ribe stævnet, hvor det var meningen at Kayne skulle starte. Kayne fik pludselig et tilbagefald med spændinger i lænden, som han har haft mange gange i løbet af det sidste 1½ år. Han var også blevet mere obs på de andre hunde herhjemme. Han passede meget på sig slev og skyndte sig forbi os eller hundene når han skulle passere ved snævre passager, som døråbninger. Til træning i Ridehuset løb han rigtig godt på den første kombination og var vild og glad. Da vi kom til næste kombination var han ikke så vild og da jeg startede ham, travede han mellem forhindringerne. Det ligner bestemt ikke Kayne, så vi stoppede med det samme. Han var meget spændt i lænden og var øm længere fremme lige bag skulderbladene.
Vi bestilte tid hos dyrlægen, hvor vi ville have røntgenfotograferet Kaynes ryg. Vi mistænkte spondylose.
Røntgenbillederne viste dog noget helt andet. Kayne havde en rygknogle mellem skulderbladene, som var lysere end de andre knogler - dette kunne være en cyste eller en svulst. Om det var det ene eller det andet kunne vi finde ud af med en CT-scanning. Hvis det var en cyste ville vi ikke kunne gøre noget, andet end at observere om den voksede. Det ville ikke være noget farligt for Kayne. Hvis det var en svulst, så kunne det være Kræft. Og der var fare for at det kunne brede sig. I begge tilfælde var der dog ikke så meget at gøre. En Kræftsvulst ville man måske kunne fjerne, men det ville være et meget kritisk sted at operere.
Vi besluttede ikke at få lavet yderligere undersøgelser, men blot observere Kayne og sørge for at han har det godt og ikke ændrer adfærd. Han blev også sat på smertestillende.
I denne uge ringede dyrlægen så og fortalte at han havde fået en anden dyrlæge til at kigge på røntgen billederne. Kayne har med største sandsynlighed Kræft i knoglen og det er højst sandsynligt ikke noget der stammer fra knoglen, men fra noget omkringliggende. Sandsynligvis Lymferne. Efter Kayne var sat på smertestillende medicin livede han noget op og begyndte at lege med de andre hunde og drille dem på sin helt egen kejtede måde.
Så Kaynes træning er stoppet - nu skal han have smertestillende og vi skal observere om han får det dårligere og ændrer adfærd. Og så skal han ellers bare have det godt så længe han kan.

torsdag den 25. februar 2010

Stævne i VAS

Søndag pakkede vi vores agilitygrej og drog mod Vallensbæk. Godis var den første der skulle på banen i AG1. Han løb et fint løb, men fik desværre en feltfejl på A-et. Det rakte alligevel til en 2. plads.

Næste løb var Zinnia's AG3. Zinnia løb et godt løb, hvor jeg pressede hende som jeg plejer til stævne. Det resulterede i at hun ikke stoppede på A-et. Så jeg lod hende tage A-et om.

Næste løb var SPÅ bedst af 2. Zinnia var fejlfri i sit første løb og havde hurtigste tid. Godis fik en vægring på muren og løb siden forbi et andet spring, så han blev disket. I andet løb blev Zinnia disket da jeg ikke fik trukket hende ind over andetn sidste forhindring. Godis fik 2 vægringer i næste løb. Da der ikkke var nogen der kunne slå Zinnia's tid fra første løb blev hun samlet vinder af klassen.
Godis løb et rigtig flot SP2 løb, hvor han desværre fik en fejl fordi Preben enten rørte Godis eller forhindringen, et sted hvor Godis var ved at smutte forbi. Der var rigtig god fart på i dette løb.
Sidste løb var Zinnia's SP3. Vi havde en super god start, men da jeg begyndte at trække lidt væk fra slalom, mod næste forhindring, smuttede Zinnia ud af anden sidste port. Det er ellers noget jeg har trænet en del, men den tunnel der lå meget tæt på slutningen af slalom og som de ikke skulle have, har nok gjort hende usikker. På vej tilbage for at tage slalom om, snuppede Zinnia lige et spring og blev disket. Vi prøvede slalomen igen og jeg forsøgte igen at trække væk, men det var altså for meget at forlange af hende, så hun smuttede ud af anden sidste port igen, og vi løb videre. Resten af løbet gik som smurt.

Generelt synes jeg at begge hunde gjorde det rigtig godt denne dag. De klarer begge rigtig fint at tilpasse deres løbestil til gulvtæppe.
Og så var det jo super hyggeligt at se nogle af alle de mennesker, som man ikke har set igennem vinteren.

tirsdag den 9. februar 2010

Zinnia og hendes niece


Ovenfor ses først Zinnia og nedenunder Zinnia's niece. Det er Emsi's datter. Utroligt som de to ligner hinanden på trods af farven.

søndag den 7. februar 2010

Stævne i Ribe

Lørdag morgen meget tidligt kørte Christine og jeg afsted mod Ribe. Vel ankommet til Ribe skulle Zinnia starte som allerførste hund i AGÅ. Mit mål for dette stævne var at træne starter og felter - især A-brædt. Vores AGÅ var et mønsterløb ud fra vores målsætning :-) Zinnia blev helt roligt i starten indtil min frigiv kommando. Alle felterne blev markeret med stop - også A-et :-) Hvor hun først gik på min frigiv kommando. Nej hvor var jeg bare glad for det løb. Vi var fejlfrie og blev nr. 2 i den klasse.
Næste klasse var AG3. Jeg brød mig ikke så meget om starten af den bane, og tilgangen til spring nr.1 var ikke særlig god. Zinnia rev første pind og trådte på flyvespringet, men rev det ikke. Fuld fart over balancen og markeret stop. Efter tunellen , skulle vi dreje og ind i slalom, men min målrettede fredadrettetheds træning havde hjulpet, så Zinnia løb ligeud og tog flyvet bagfra ;-) vi fortsatte løbet og havde flotte felter på både vippen og A-et. Hun gik dog på min ros"Super" i stedet for ok, men hun markerede et flot stop på A-et. Så jeg var rigtig godt tilfreds med det løb.
Efter frokostpausen løb vi SPÅ, her løb Zinnia super godt og jeg pressede hende en del. Vi løb fejdlfrit og vandt klassen med over 2 sekunder til nr.2. Sidste løb var SP3. Her var en rigtig sjov start med en serpentiner og så ind i en svær slalom indgang. Igen søgte Zinnia fremad og tog et forkert spring. og i slutningen af løbet gjorde hun det ednu engang. Ja ja kom ikke her og sig at Zinnia ikke er fremadrettet ;-)

Christine have en super dag. Hun og startede dagen med at løbe fejlfrit i AGÅ med Breezy og blive nr.4 - super flot comeback.
Christine og Berta havde også fundet melodien efter en god vinterpause. Det blev til 4 fejlfrie løb ud af fire mulige - Super flot :-)
Tak for en dejlig weekend.

torsdag den 4. februar 2010

Zinnia - Backing around handler

Rikke Wriedt havde forleden dag et blog indlæg om hvordan man lærer sin hun at bakke rundt om en selv. Se Rikke's blog her: http://www.k9-performance.dk/

Jeg er ikke så god til det er med at udtænke hvordan man lettest lærer hunden de forskellige tricks, så jeg synes at det var en fed idé med sådan en video med beskrivelse og film af hvordan man indlære den aktuelle øvelse. Derfor gik jeg straks i gang med at træne med Zinnia.
Efter 3 x 3-5 minutters træning ser resultatet således ud:

Vi træner videre :-)

onsdag den 3. februar 2010

Første indendørstræning med Zissi.

I søndags var vi en tur på Hasselgård for at træne. Min far kom også ud med Zissi, så hun kunne få trænet lidt. Derudover havde vi Kayne og Godis med.
Zissi fik lov til at lægge ud med en fremadsendelse. Hele forløbet kan ses på filmen nedenfor.

Derefter kom Kayne på og fik trænet stakit og slalom. Zissi skreg og skabte sig, da jeg løb med Kayne og det hjalp med at tænde Godis op. Godis plejer ikke at hidse sig op når de andre løber, men nu tændte han på at se Kayne løbe.
Jeg sluttede kaynes sidste runde med at drøne lige forbi næsen af Godis og så gik ham og Preben på banen med det samme. Jeg skal love for at Godis han var vildt. Han gøede et par gange på ligeud strækninger. Han plejer ellers kun at gø, når Preben laver frontcross. Det var fedt at se at Godis kunne tænde op på den måde.

Derefter introducerede jeg Zissi til grundsving, 270 graders vending. Hun søgte forhindringerne fint. Smuttede udenom og indenom forhindring nr.2 nogle gange, men fattede ellers øvelsen ret hurtigt.
Så fik Kayne en tur på banen med slalom og stakit igen og lige efter kom Godis på igen. Han havde rigtig god fart på og reagerede super flot på handlingen.

Til sidst trænede jeg noget puppy jumping med Zissi. Først den øvelse med to spring, som hun blev introduceret til sidst og derefter en ny kombination med tre spring, der står på skrå.
Jeg kunne se at hun havde lidt problemer med forhindring nr.2, og prøvede at regulere afstandene lidt, men hun sprang stadig underligt. Da jeg kom hjem og så videoen i langsom gengivelse, kunne jeg se at hun tog et ekstra skridt imellem nr. 2 speedbump og spring nr.2.
Det er super godt at filme øvelserne, så man kan se sådanne ting. Og det er det der er hovedformålet med mine små videoer. At de så kan lægges på bloggen og vise hvad vi går og træner, det er bare en ekstra ting.


Jeg er så spændt på når vi skal passe Zissi i 14 dage til marts. Så skal jeg lære hende slalom med 2 x 2 metoden. Så må vi se om det kan gøres på 12 dage, som de skriver ;-)
Jeg tror bare lige jeg skal have trænet lidt mere shaping med Zissi inden, så hun bliver lidt mere villig til at tilbyde noget.

mandag den 1. februar 2010

Træningen er i gang

Vores og hundenes vinterferie er slut og træningen er startet op for fuld udblæsning.
Mandag i ulige uger træner Preben og Godis hos Tina Mette på Hassselgård, torsdag træner jeg med Zinnia og Kayne hos Dorthe i ridehus i Ringsted og lørdag formiddag er vi 6 personer, som har lavet en træningsgruppe, som træner i Nete's agilityhal i Herringløse. Det er selvtræning hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere. Det er super godt. Vi har booket 3 timer hver gang og på de timer når man rigtig meget.

Konditionstræningen består mest i at hundene løber rundt i haven og leger med hinanden. Heldigvis har vi en have med MEGET kuperet terræn, så de får brugt deres muskler godt og grundigt. Specielt nu hvor der også ligger sne. Og så får de jævnligt en tur på balancebolden.

Vi har også tilmeldt os til et par stævner her i starten af året - det bliver spændende.